De store børn som skal starte i skole efter sommerferien holder en overnatning i huset. De indretter sovepladser i fællesrummet, de laver skattejagt på legepladsen, de laver mad og dækker fint bord – måske med bordkort. Børnene laver det meste selv. Der bliver leget, og der synges og danses efter engelske sang-danse via pc og projektor. De spiser fredags-slik ( popcorn og figenstang ) og de ser fredags film via projektor og læses godnathistorie. Man lægger sig til at sove tidligt. Næste morgen kommer alle forældrene og medbringer ting til den fælles brunch.