Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Ture ud af huset

Vi prioriterer at vores ture ud af huset foregår til størst mulig glæde og udbytte for det enkelt barn, frem for mængden af ture.

I vuggestuen går vi på ture i et samarbejde på tvært af stuerne, men også ture for stuens børn.

Vores børn har størst glæde af turene, når de kommer i socialt samspil og når de har mulighed for at undres og udforske det de ser og hører. Desuden er børn meget fysiske og oplever med deres krop igennem de forskellige sanser. Derfor går de fleste af vores ture til naturområder, hvor børnene kan boltre sig sammen og gå på opdagelse i naturen. Børn der oplever glæde ved at være i naturen, vil på sigt være mere motiveret for at arbejde for at beskytte naturen.

Christiania cykler

Vi har også stor glæde af at benytte vores 2 Christiania cykler med plads til i alt 8 børn. Her kommer vi hurtigt til områder der ligger lidt længere væk. De er også rigtig gode når vi besøger Eksperimentariet som vi har et årskort til.