Vi ser barnet i dets kontekst, således at de vilkår der hersker, er en del af barnet. Det betyder at alt i barnets liv påvirker det. Vi tager derfor udgangspunkt i barnets egen udviklingskurve når vi ser på progression. Vi ser børn som fysiske i deres læringsforståelse. Det betyder at vi tror børn lærer gennem deres erfaring, der aflejres i deres krop, hvor gentagelsens betydning er stor. 

Vi tager afsæt i evidensbaseret viden, og sammenholder den med vores konkrete vilkår for udmøntning i handling.
Vi bygger vores relation til børnene og vores sprogbrug med "Den anerkendende tilgang". Det medfører desuden at vi respekterer barnets følelser og ideer. Dernæst vil vi anvise barnet, så det forstår at anerkende sig selv, og samtidig magte at indgå i fællesskabet.